Humoristiske Gert Eilrich

Gert Eilrich.JPG (4464 bytes)

Oksenvad, 18. januar 1999.
Mødelokalet i Oksenvad gl. skole var mere end fyldt, da 60 personer ville høre Gert Eilrich fra Radio Syd.
Selv en lille 3 personers sofa måtte slæbes ind for at skaffe siddepladser nok.
Så man kan roligt sige, at Lokalhistorisk forening for Oksenvad og omegn sammen med Oksenvad aftenskolen havde gjort et godt valg ved at hyre Gert Eilrich.

Landmandssønnen fra Vilslev i Vestjylland fortalte bl.a. om optagelsen på Journalisthøjskolen i Århus og sit ophold i Vilnius.
Vi kom rundt om Joachim og Alexandra i Møgeltønder og en kongelig polterabend i København.
Forsamlingen var i Skotland - og på Fyn. Og kriminalrapporteren Gert Eilrich fortalte episoder om mord, narko og pyromani.
Vi fik beskrevet episoder fra livet på Radio Syd, så man næsten følte, at man selv havde været med til løjerne.

Det var en god aften. Underholdende og humoristisk - ja flere gange var vi tæt på at komme til at grine.


Tilbage til forside